Lusitanoforenings bestyrelse – kontaktes på: bestyrelsen@lusitanoforeningen.dk

Formand: Henriette Husted Winther  –

Kasser: Helle Frydenlund Hansen – Jeg bor på Fyn, hvor jeg hygger mig med min lusitanoer, der lige nu tæller 4 stk. 3 avlshopper, hvor to også er ridevante, og en hoppeplag på 1 år. Jeg er hobbyrytter/avler. Jeg har haft lusitano siden 2016., hvor jeg også meldte mig ind i foreningen. jeg brænder for at avle og at arbejde med føl og ungheste.

Sekretær: Ingeborg Kier Riisgaard – Jeg er passioneret hestepige årgang 1979 og CVR registreret avler. Har tidligere redet varmblod, men er 100% skiftet til Lusitano racen. Jeg har redet konkurrencer op til middelsvær dressurer og har uddannet mange heste og ponyer. Jeg bor med min mand og 3 børn på mit barndomshjem, Kløvenhøjgaard i Midt/Vestjylland. Herfra driver vi i fritiden Kier Equestrian med ialt 18 heste og ponyer, heraf 7 rene APSL registrerede Lusitanoer. Målet er at kunne avle ca. 3-4 Lusitano føl om året og selv have en kåret avlshingst. Jeg ønsker at Lusitanoforeningen i højere grad favner avlerne, da avlen er grundlæggende vigtigt for udbredelsen af racen i Danmark. Jeg er uddannet Cand.Merc i International Business og arbejder til daglig med IT ledelse i tøjbranchen. www.kierequestrian.dk

Medlem : Nadja Maria – Jeg har levet og arbejdet professionelt med Lusitanoer ekslusivt siden 2012 og driver i dag Hestetræningscenter og stutteri Ribatejo Lusitanos i Sønderjylland. Efter et lille årti bosat i Portugal, hvor jeg arbejde med tilridning, træning, salg og avl af Lusitanoer, flyttede jeg sammen med min kæreste Daniel til Danmark, hvor vi har arbejdet for at udbrede racen og kendskabet til alle de fantastiske egenskaber Lusitanoen besidder. Vi har omkring 40 heste og får i snit 8-10 føl om året. Jeg tilrider og uddanner både heste og ryttere, og har konkurreret i Portugal op til Grand Prix. Vores passion og hele vores liv er Lusitano hestene, og som bestyrelsesmedlem kan jeg bidrage med et stærkt kendskab til både racen og Portugal, ligesom viden om avlen og uddannelse af hestene og nye ejere er elementer jeg især kan bidrage med.

Medlem : Marita Aune – Jeg er en passioneret hestepige, og jeg har redet siden jeg var 5 år. Flyttede fra Norge til Danmark i 2004, og har ikke fortrudt et sekund 🙂
Jeg bor i 7830 Vinderup, hvor min mand og jeg i fritiden driver Stald NorDen med opstaldere, salgsstald, hesteavl og opdræt af Parson russel terrier.
Vi har Fado, Lusitanohingst, og Corinto HV, PRE hingst.
I 2025 udvider vi besætningen 3 Lusitanohopper og en Lusitano vallak.
Jeg glæder mig enormt meget til arbejdet, og at udvide kendskabet til vore kære Lusitanoer!

Næstformand: Nadja Engelhardt Hansen – Jeg er konkurrencerytter i dressur og military, tidligere avler af Dansk varmblods heste. Jeg er meget passioneret omkring grundridning og min interesse ligger fra føl til uddannelse på MA niveau i dressur.

Jeg har en drøm om at bidrage til udbredelsen af Lusitano hesten ved at avle og uddanne dem i fremtiden til hobby rytteren på det danske marked.

Foreningens udvalg

Foreningen drives af medlemmerne og i udvalgene er der plads til alle medlemmer som gerne vil give en praktisk hånd med i tæt samarbejde med bestyrelsen.

Eksempler på udvalg, som enten er i gang eller kunne ønskes i gang:
· Aktivitet, arrangements udvalg
· Show udvalg
· Kårings (avls) udvalg
· Medlemsfordele udvalg
· PR, artikler
· Vidensdeling udvalg
· Andet

Hvert udvalg skal for relevans og nemheds skyld bestå af mindst 2 medlemmer og et bestyrelsesmedlem. Udvalgene skal naturligvis arbejde for Foreningens formål – at fremme avlen og kendskabet til Puro Sangue Lusitano racen i Danmark.
Udvalgene er relativt selvstyrende, men forslag/arrangementer/budgetter skal godkendes af bestyrelsen inden igangsættelse.